En stærk samarbejdspartner til byggebranchen
Vi har mangeårig erfaring som leverandør til byggebranchen. Vi kender behovene, og vi er gerne med allerede fra planløsning og rådgivning, og selvfølgelig til produktion og sikker levering. Byggebranchen stiller blandet andet store krav til dokumentation, kvalitet og leveringssikkerhed, og dét er en helt central del af vores DNA.
Opgaverne til byggebranchen er ofte kendetegnet ved projektrelaterede opgaver med korte leveringstider. Vi har kapacitet og knowhow til at påtage os denne type projekter, som ofte også indeholder flere processer.
Det er et myndighedskrav at bygnings- og anlægsstål skal CE-mærkes af fremstillende virksomhed. Stålet skal mærkes efter EN1090, hvilket NYTECH er certificeret og godkendt for levering til og med exc.2.
Svejsearbejde der skal CE-mærkes udføres iht. ISO 3834, som er den svejsemæssige del af EN1090, hvilket dermed betyder at vi også er godkendt til svejsning af metalkonstruktioner i stål indenfor byggeri og anlæg.
Vi har mere end 30 års erfaring som leverandør til byggebranchen, så vi ved, hvad der skal til. Find inspiration blandt nogle af vores tidligere projekter nedenfor. Vi har blandt andet leveret facadebeklædning til flere store og kendte byggerier, vi er eksperter i produktion af trapper og gelændere, og vi har også en bred portefølje inden for altaner og karnapper. Inden for de seneste år har vi også oparbejdet en flot portefølje af særlige elementer til et udtryksfuldt have- og bymiljø.