Om Højer Møbler A/S
Hos Højer Møbler A/S brænder alle mand for at bringe merværdi til det kreative, funktionelle og inspirerende læringsmiljø i undervisningssektoren.
Med over 25 års erfaring har virksomheden specialiseret sig i at designe og udvikle indretningsløsninger og møbler, som tilbyder forskellige siddestillinger i løbet af dagen og understøtter dagens skiftende aktiviteter .
Den rigtige løsning handler ikke kun om at vælge de rigtige møbler, men også om at indrette og anvende møblerne, så de understøtter de pædagogiske mål og fremmer trivsel og læring. – Hos Højer Møbler er vi en ’broget flok’ af specialister – lige fra pædagoger, industrielle designere, arkitekter til tidligere ledere i undervisningssektoren – der er klar til at rådgive og vejlede vores kunder om, hvordan man former det ideelle læringslandskab, der bringer værdi til undervisningen, siger administrerende direktør Jens Højer.
Udvikling kræver et godt fundament
Højer Møbler ønsker at være den mest innovative og visionære leverandør af læringsrum, møbler og inventar til uddannelsessektoren i Danmark og på udvalgte eksportmarkeder. – Vi kræver, at vores leverandører har god forståelse for æstetik, funktionalitet og kvalitet. Vi har gennem flere år haft et tæt samarbejde med NYTECH a/s – både som leverandør og som udviklingspartner.
– Før NYTECH A/S kom på banen som leverandør til os, fik vi produceret en del i Ukraine. Vi havde bl.a. udfordringer med kvaliteten, og valgte at starte et samarbejde med NYTECH A/S, som samtidig ligger tæt på os, fortæller Jens Højer.
– Vi nyder godt af et tæt udviklingssamarbejde med Michael Hansen, som er direktør hos NYTECH A/S, bl.a. omkring stel til skriveborde, hvor vi oprindeligt havde tænkt én løsning, men i samarbejde med NYTECH A/S fandt vi frem til en bedre løsning. Michael er rigtig god til at tænke i nye og andre måder at gøre tingene på – og til at hjælpe os med at optimere på processerne. Lige nu arbejder vi bl.a. på at udvikle og design en ny type stol i tæt samarbejde med NYTECH og arkitektfirmaet Friis & Moltke, forklarer Jens Højer.
Når tilliden er god, er alting godt
– I samarbejdet med NYTECH A/S lægger jeg stor vægt på den tillid og nærhed, vi har opbygget i vores relation gennem årene. Det tæller i virkeligheden mere end prisen, når ellers prisen er fornuftig. – Vi siger bare tingene ligeud, og så har NYTECH en ydmyghed og omhyggelighed, som jeg rigtigt godt kan lide. Det er for mig ikke så meget et spørgsmål om de laver fejl eller ej, men mere hvordan de løser fejlene, forklarer Jens Højer.
– Og én ting kan man være sikker på i samarbejdet med NYTECH – de løber ikke fra ansvaret, og det er en egenskab, som jeg sætter meget stor pris på, slutter han.
Det er for mig ikke så meget et spørgsmål om der laves fejl eller ej, men mere hvordan fejlene løses – og NYTECH løber aldrig fra sit ansvar!
Virksomhedsejer,
Jens Højer